Nationalt Videncenter for Læsnings podcast

Del 2: Det sproglige læringsmiljø under lup

I Hedensted Kommune har man over en årrække udviklet, afprøvet og tilpasset en samarbejdsmodel mellem skole og PPR, hvor man arbejder systematisk med at skabe tilpassede sprogmiljøer i kommunens børnehaveklasser. 

I denne podcast (i to dele) samtaler vi med en logopæd, en børnehaveklasseleder og en læsekonsulent, som gør os klogere på værktøjerne, der sikrer et tæt samarbejde mellem skole og PPR, og hører om de vigtigste erfaringer fra projektet. 

Lyt med i Del 2, når vi sætter fokus på samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse: Hvordan kommer man fra ide til forandret praksis i et kommunalt udviklingsprojekt? 

Del 1: Det sproglige læringsmiljø under lup

I Hedensted Kommune har man over en årrække udviklet, afprøvet og tilpasset en samarbejdsmodel mellem skole og PPR, hvor man arbejder systematisk med at skabe tilpassede sprogmiljøer i kommunens børnehaveklasser. 

I denne podcast (i to dele) samtaler vi med en logopæd, en børnehaveklasseleder og en læsekonsulent, som gør os klogere på værktøjerne, der sikrer et tæt samarbejde mellem skole og PPR, og hører om de vigtigste erfaringer fra projektet. 

Lyt med i Del 1, når vi sætter fokus det tætte samarbejde mellem logopæd og børnehaveklasseleder: Hvordan skaber de i fællesskab et tilpasset sprogmiljø? 

Afdækningen af skriftsprogsvanskeligheder hos børn med autismespektrumforstyrrelser

Hvordan kan nogle af de udfordringer, der typisk knytter sig til autismespektrumforstyrrelser spille ind i forhold til afdækning og identifikation af skriftsprogsvanskeligheder? Artiklen sætter gennemgående fokus på betydningen af, at vi – i forståelsen af både vanskeligheder og kompetencer – skal kunne inddrage barnets eget perspektiv. Først præsenteres to cases, der på forskellig vis illustrerer nogle af de udfordringer, man som fagperson kan møde. Herefter følger tre kortere caseeksempler, som viser, hvordan det er nødvendigt at kunne se bag om barnets vanskeligheder for at forstå årsagen til dem. Artiklen afrundes med en refleksion over, hvorfor et afdækningsforløb ikke kan følge en fast skabelon, og hvorfor det er afgørende at gøre processen til et fælles ansvar.

Artiklen er skrevet af Maria Christensen, lærer og læsevejleder på Herrestrup Skole, og findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 38. Lytteartiklen er bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

Fra tegnsætning til stationsundervisning

På Hedegårdenes Skole i Roskilde har man på 7. årgang afprøvet et forløb med stationsundervisning i et tæt samarbejde med den kommunale læsekonsulent. Blandt eleverne er behovet for differentiering stort, også når tegnsætning og grammatisk opmærksomhed er på skemaet.  

Læseforsker Anne-Mette Veber Nielsen har været på besøg på skolen for at tale med dansklærerne Karen Halskov Berthelsen og Karsten Bøgen, skoleleder Morten Naumann og læsekonsulent Mette Eriksen. I podcasten kan du bl.a. høre om, hvorfor stationsundervisning er et brugbart værktøj for en læsekonsulent, hvad det kræver af dansklæren at tilrettelægge og gennemføre stationsundervisning, og hvilken rolle skolelederen har, når undervisningen skal organiseres på nye måder.   

Når du har lyttet til podcasten, kan du overveje disse spørgsmål sammen med dine kolleger: 

• Hvordan kan vi komme i gang med at afprøve, evaluere og/eller videreudvikle stationsundervisning på vores skole? 

• Hvordan kan vi skabe de nødvendige rammer for arbejdet med stationsundervisning på tværs af klasser (fx parallellagte timer og tid til fælles faglig forberedelse)?   

• Hvordan kan stationsundervisning være med til at understøtte, at vores ressourcer i form af flere voksne (fx vejledere, støttelærere og to-lærere) kommer hensigtsmæssigt i spil i undervisningen? Og hvad vil det kræve?    

• Oplever vi, at det er vanskeligt at imødekomme bestemte elevgruppers undervisningsbehov? Hvilke differentieringsværktøjer har vi de bedste erfaringer med for disse elever?  

Podcasten er tilrettelagt af Anne-Mette Veber Nielsen og produceret af Anne-Laura Hedegaard for Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder. 

Økokritik i litteraturundervisningen – en introduktion

Hvad kan skønlitteraturen stille op med klima- og miljøkrisen, og hvordan kan den bidrage til naturbeskyttelse og bæredygtig udvikling? Det er hovedspørgsmålene i den litteraturvidenskabelige retning økokritik. I denne artikel får du først præsenteret et overblik over økokritikken som felt, og hvordan den har udviklet sig. Derefter sættes den i relation til behovet for at implementere bæredygtighedsdidaktik i alle fag, også førstesprogsfag. Til sidst præsenteres kort nogle forslag til at aktualisere økokritikken som del af en klima- og miljøorienteret litteraturundervisning.

Artiklen er skrevet af professor i norskdidaktik Per Esben Svelstad og findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 37.

Bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

Leg og liv i naturen - Louis Jensens firkantede historier som grundlag for økokritisk litteraturlæsning

Louis Jensens firkantede historier er kendt og elsket af mange dansklærere i grundskolen. Denne artikel kaster et nyt lys på en allerede kendt genre ved at kombinere Louis Jensens firkantede historier med økokritisk litteraturlæsning. Indledningsvist introduceres begrebet økokritik i relation til børnelitteratur og fortolkning; dernæst fremhæves og fortolkes forholdet mellem natur, kultur og menneske i et udvalg af Louis Jensens historier, og afslutningsvist drøftes deres potentiale i en økokritisk litteraturundervisning.

Artiklen er skrevet af børnelitteraturforsker og Leder af Nationalt Videncenter for Læsning Anna Karlskov Skyggebjerg og findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 37.

Bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

Afsnit 2: Skriftens lyd- og betydningsprincip | Indsatser for elever med lettere afkodnings- og stavevanskeligheder

Dette afsnit sætter fokus på udviklingen og afprøvningen af en indsats, hvor elever skal anvende viden om skriftens lyd- og betydningsprincip sammen med strategier til afkodning og stavning. Eksperterne Dorthe K. Petersen og Stine F. Engmose diskuterer valg og fravalg ift. sammenhæng mellem elevernes arbejde med lyd- og betydningsprincippet, morfemtyper, progression, aktiviteter og strategier. 

 

Lyt til hele serien

• Prolog: Hvad kendetegner eleverne?
• Afsnit 1: Flydende læsning
• Afsnit 2: Skriftens lyd- og betydningsprincip

 

Kreditering: Tilrettelæggelse og klipning af Anne-Laura Hedegaard, musik af Stefano Marini/Pond5, billede Inge Rand 

Prolog: Hvad kendetegner eleverne med lettere afkodnings- og stavevanskeligheder?

I prologen til podcastserien ”Indsatser for elever med lettere afkodnings- og stavevanskeligheder” samtaler læseforskerne Dorthe K. Petersen og Stine F. Engmose om det, vi på baggrund af forskning ved, om kendetegn ved elever med lettere afkodnings- og stavevanskeligheder. 

 

Lyt til hele serien

• Prolog: Hvad kendetegner eleverne?
• Afsnit 1: Flydende læsning
• Afsnit 2: Skriftens lyd- og betydningsprincip

 

Kreditering: Tilrettelæggelse og klipning af Anne-Laura Hedegaard, musik af Stefano Marini/Pond5, billede Inge Rand 

Afsnit 1: Flydende læsning | Indsatser for elever med lettere afkodnings- og stavevanskeligheder

I podcastseriens første afsnit diskuterer læseeksperterne Dorthe K. Petersen og Stine F. Engmose udviklingen og afprøvningen af en indsats med fokus på at udvikle elevernes læsning, så den bliver mere flydende. Afsnittet berører blandt andet valg omkring transfer, aktiviteter, tekster og feedback under højtlæsning. 

 

Lyt til hele serien

• Prolog: Hvad kendetegner eleverne?
• Afsnit 1: Flydende læsning
• Afsnit 2: Skriftens lyd- og betydningsprincip

 

Kreditering: Tilrettelæggelse og klipning af Anne-Laura Hedegaard, musik af Stefano Marini/Pond5, billede Inge Rand 

Dobbelt udfordret i dansk

I denne podcast taler vi med ordblindevejleder Tine Ekensteen Kossek fra Københavns VUC om, hvilke særlige udfordringer flersprogede kursister står overfor i ordblindeundervisningen, og hvordan man kan møde det dobbelte behov for dansksproglig udvikling, når både dansk ordforråd og fonologi driller. Tine Ekensteen Kossek fremhæver blandt andet lyttelæsning som en gave for netop denne gruppe af kursister, fordi de gennem lytning opbygger ordforråd og udtale, og så er det afgørende at få øje på kursisternes styrker. 

Podcasten er afsnit 4 i en podcastserie om ordblindeundervisning for voksne udgivet af Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder. På hjemmesiden finder du alle afsnit i podcastserien og en række værktøjer - lige til at printe ud og arbejde videre med: En række konkrete eksempler på undervisningsplaner for forskellige typer af kursister, skabeloner til planer, kursistens logbog og evalueringer. Du kan også downloade arbejdsspørgsmål til kompetenceudvikling sammen med dine kolleger.

Idé og tilrettelæggelse: Marie Wolter Bertelsen

Producent: Anne-Laura Hedegaard